bryllupsfotograf pris

Comwell Sorø bryllup

Frieriet

Comwell Sorø bryllup – Min forlovede og jeg (Sofie)  mødte hinanden gennem en fælles ven i gymnasietiden. Vi er begge to hinandens første rigtige kæreste – vi var heldige første gang. Vi har været sammen i snart seks år og skal giftes. Siden jeg var 16 og Patrick var lige fyldt 18 har vi været sammen.

SE! Landets bedste bryllupsbilleder her

Patrick, min forlovede, friede på min 21 års fødselsdag. Jeg havde ingen ide om, at han havde sådanne planer. Jeg havde inviteret min familie til middag på dagen, men i al hemmelighed havde Patrick ringet til dem og sagt, at de ikke skulle komme, da han havde andre planer.

På dagen vækkede han mig og rakte mig en konvolut, der var min gave. Jeg fået kigget – meget forvirret over på uret, der siger 4.30 om natten. Jeg får åbnet konvolutten, hvor der står: Jeg giver frokost, men vi skal køre nu, hvis vi skal nå det. Nu endnu mere forvirret må vi ud i bad. Patrick røber intet.

Comwell Sorø bryllup

Vi kører mod københavn

Patrick havde pakket en taske, som jeg ikke måtte kigge i, og vi sætter os ud i bilen. Vi kører mod københavn og jeg er stadig helt rundt på gulvet. Vi når københavn og fortsætter ud på amager og mod lufthavnen. Og han drejer ind ved lufthavnen!

Jeg var sikker på, at vi ikke skulle ud og flyve, fordi jeg havde ikke set vores pas – selvom jeg ikke vidste, hvad der var i den pakkede taske. Men Patrick parkerer og vi går mod afgangsterminalen. Han checker os ind. Jeg ved stadig ikke, hvad der skal ske. Vi går mod gaten. Og vi når flyet. Kaptajnen byder velkommen på flyet til London!

En dag i London

En dag i London var min gave, og hvor var det lækkert! Vi ankommer til London, Victoria Station og går langs Themsen mod midtbyen. Vi når London Eye og Patrick spørger om vi ikke skulle tage en tur og se ud over byen. Vi kommer ombord og oppe på toppen af London, hiver han den smukkeste diamintring frem og spørger om, jeg vil gifte mig med ham. Jeg svarer selvfølgelig ja! Den bedste dag i London!

Vi blev forlovet

Vi blev forlovet i september måned. Vi har brugt tiden på at finde ud af præcis, hvilket bryllup vi ville have! Det har været en lang proces og vi har både overvejet rådhuset, og derefter direkte videre i lufthavnen. Men vi nåede frem til at vi gerne ville fejre, at vi nu skulle have samme efternavn med vores familie og venner.

bryllup

Comwell Sorø bryllup

Vi skal som sagt giftes og vi skal holde vielsen i vores eget sogn, Ramløse (Helsinge). Derefter skal vi køre til Comwell Sorø, hvor vi skal holde festen. Vi skal feste til den lyse morgen, og alle overnatter i Sorø, så vi kan mødes til morgenmad næste morgen. Vi håber på at kunne holde det smukkeste bryllup, men hvor traditionerne brydes lidt. Vi har forskellige farverige indslag i tankerne.

pengene til bryllupsfotograf….

Vi bliver omkring 50 gæster. Vi skal holde brylluppet i en moderne, nordisk stil – sort, hvid, træ, natur. Vi har valgt at bruge mange penge på stedet og maden, hvilket gør, at pengene til bryllupsfotograf er sparet væk. Derfor vil vi rigtig gerne vinde en fotograf, og Vores store Dags bryllupsbilleder er bare så flotte!

Patrick er mit livs kærlighed. Jeg bliver en bedre version af mig selv med ham. Derfor vil jeg tilbringe resten af mit liv med ham. Vi er hinandens bedste ven og vi elsker at tilbringe hvert et sekund sammen!