Vielse Vallensbæk kirke og fest i Den gamle sejlmager

Vielse Vallensbæk kirke og fest i Den gamle sejlmager

Min kommende mand og jeg skal giftes! 🙂

 
Vi skal giftes den 1. september 2018 i Vallensbæk kirke kl. 14.30 (vi håber på at det kan blive ændret til kl. 13). Denne kirke har specielt jeg et tilhørsforhold til, da hele min familie er døbt, konfirmeret, gift og begravet i denne kirke. 

Vores bryllupsfest skal holdes i Greve i festlokalet Den gamle sejlmager

Vores bryllupsfest skal holdes i Greve i festlokalet Den gamle sejlmager, rigtig hyggeligt lokale med loft til kip og sort hvid stribet tapet, som passer perfekt til vores tema – Thomas er fra Afrika og jeg er rigtig hvid skandinaver. Vi vil dermed prøve at køre lidt sort/hvid tema i oppyntning og borddækning sammenkoblet med et rigtig romantisk tema 🙂
 
Vi kommer til at invitere ca. 60 mennesker som består af venner og familie festen bliver uden børn, så vores søn skal passes. Anton skal dog være med i kirken, forhåbentlig som brydesvend og så skal han også med til receptionen. 

Bryllupskagen, brudekjole og Vielsesringene

Vi har en konditor i vennekredsen som kommer til at lave bryllupskagen, brudekjole og gommens tøj er endnu ikke valgt endnu 🙂  Vielsesringene bliver specielt udvalgt i samarbejde med min lillesøster som arbejder i Albertslund Ur & Guld. De fører bl.a. Nuran som højst sandsynligt bliver det mærke vi vælger. 

Thomas og jeg har kendt hinanden i 5 år

Thomas og jeg har kendt hinanden i 5 år, og han valgte faktisk at fri på vores fem års dag. 
Vi mødte hinanden på en partyferie til Cypern i 2012, han var afsted med sine venner og jeg med mine. 
Efter den ferie har det bare været os, og nu skal dette endelig bekræftes ved at vi skal sige ja til hinanden 🙂
Thomas har siden vi kom hjem fra den ferie fortalt hvordan han da han så mig i lufthavnen, bare vidste at han skule ‘have’ mig, og efter han lærte mig at kende, har han ikke i været i tvivl om at det skulle være os for evigt. 
Jeg må indrømme at jeg også havde fået øje på Thomas og syntes at han virkede interessant. 
 Vi har begge meget hurtigt i vores forhold givet udtryk for at dette var noget specielt. 

Endelig skal vi sige JA til hinanden 🙂

Thomas er 35 år og jeg er 25 år på nuværende tidspunkt, aldersforskellen har i vores øjne aldrig betydet noget, men i andres øjne kan det selvfølgelig virke voldsomt. 
Vi har aldrig ladet os gå på af folks øjne og kommentarer over vores alder, vores farveforskel, vores hurtige sammenflytning, vores hurtige huskøb og vores hurtige graviditet. 
 
Vi står her i dag, med et hus, en kærlighed for hinanden og til vores søn, som kun vokser hver dag, og endelig skal vi sige JA til hinanden 🙂
 
Denne dag glæder vi os begge ubeskriveligt til og det ville være intet mindre end fantastisk hvis i Vores store dag, skal tage billeder til Vores store dag
Den dag vi forhåbentligt resten af vores liv vil mindes som en af de bedste dage i vores liv. 
 

Hilsen
Julie Nielsen