Kan I huske vejfesterne, man var til som barn?
Indhold
Kan I huske vejfesterne, man var til som barn? Den stemning vil vi prøve at skabe til vores sommerbryllup.
Et bryllup for os handler ikke om mærkevarer, krav eller stive former
Et bryllup for os handler ikke om mærkevarer, krav eller stive former. Vi ønsker bare en rigtig god fest med venner og familie. Vi håber at samle 80 festglade forældre, gymnasievenner, søskende, onkler, fætre, kusiner, mostre, folkeskolevenner, uni-venner og Brian til en personlig bryllupsfest i det vestjyske.
Vi mødtes principielt første gang i Lemvig
Vi mødtes principielt første gang i Lemvig, hvor vi begge er vokset op. Men der var ingen gnist at spore, før vi begge var til yoga i Aarhus. Efter tre ret dårlige dates endte ved alligevel med at blive kærester, og to år senere har vi et hus, en stationcar, en 3-måneder gammel datter og forlovelsesring på fingeren.
Vi låner lokaler, hvor vores gæster kan overnatte, så vores gæster kan feste så længe de orker
Vi låner lokaler, hvor vores gæster kan overnatte, så vores gæster kan feste så længe de orker. Vores budget er begrænset, så vi prøver at gøre meget selv. I dagene op til, vil vi forberede maden, så den på dagen blot skal varmes og anrettes. Det er billigt, godt og personligt. Og hvis det ikke er godt, så bliver det en god historie.
Bryllupskagen
Bryllupskagen bliver også hjemmelavet. Vi har begge fantastiske familier, som i dagene op til nok heller ikke kan undgå at blive sat i sving. Brudens mor er så fantastisk, at hun har sagt ok for datoen, selvom hun fylder 60 dagen før!
Lokalerne skal pyntes i masser af farver og lyskæder, og udenfor sætte vi havespillene og bordtennisbordene frem, så vi kan feste allerede efter kirken.
Kirken bliver Nørlem kirke ved Lemvig
Kirken bliver Nørlem kirke ved Lemvig, hvor bruden er konfirmeret, og det bliver endnu bedre da brudens moster er præst, og hun har sagt ja til at forestå vielsen.
Vi har endnu ikke styr på tøjet, da debatten stadig går på om brudgommen virkeligt behøver nyt jakkesæt den dag! Dog skal bruden have den kjole, hun ønsker sig. Sådan skal det bare være. Vielsesringene er der heller ikke styr på. Dog tror vi ikke, at vi tager til en bryllupsmesse. Vi tager nok nærmere til grænsen for at købe drikkevarer og chips.
Vi er selv hobbyfotografer
Vi er selv hobbyfotografer, men vil så gerne holde fri på dagen. Derfor kunne vi tænke os at vinde en bryllupsfotograf. Dermed vil der også blive råd til en endnu federe fest for vores gæster.
Med kærlige hilsener
Mikael og Birgitte