Vores bryllupsplaner
Indhold
Bryllup Gram Slot – Simon (27) og jeg (26) bor begge i Vejle og mødtes på Vejle Tekniske Gymnasium. Vi har kendt hinanden i 10 år, og ud af de 10 har vi været sammen snart 7,5 år. Vi er på nuværende tidspunkt stadig studerende. Jeg er i gang med at skrive min bachelor på Erhvervsakademi Århus, mens Simon er startet på sin kandidat i historie på SDU i Odense.
Simon friede til mig i august, men vi havde længe fantaseret om vores bryllup, og hvordan det skulle være.
Derfor gik der heller ikke lang tid fra da han spurgte til en del ting var på plads. Indenfor den første uge af vores forlovelse fandt vi frem til, at vi skulle giftes. Det blev den dag, fordi det skulle have en mening for mig, og fordi det skulle være en lørdag for Simon.
Den 24. april begyndte vi at komme sammen, mens den 3. august friede han. De to trukket fra giver 21.
Udendørs bryllup
Jeg har altid drømt om en udendørs bryllup, og det var Simon helt klart med på, så det var allerede forudbestemt, at det skulle være om sommeren. At det passer med vores studier var kun en dejlig plus.
Gram Slot
Vi ønsker at holde et lille bryllup med kun de nærmeste. Vi planlægger at invitere ca. 23 mennesker, så hvis alle kommer, er vi 25 totalt. Vi har fået den fantastiske mulighed for at booke Gram Slot.
Vi valgte Gram pga. dens lokaler og dens flotte beliggenhed. Det var et sted, hvor et lille selskab på 25 vil være lige tilpas – hverken for lille eller for stort. Noget som mange andre lokaler dumpede på.
Gram slot er utroligt flot og fuld af eventyr
Gram slot er utroligt flot og fuld af eventyr, og da vi var henne og se Gram slot, blev vi vildt forelsket i slotshaven. Indtil da havde vi ikke tænkt nærmere om, hvor den geografiske placering af vielsen skulle ske, men da vi var dernede, var det helt klart oplagt at blive viet der. Jeg har altid ønsket at blive fotograferet ved siden af vand, og med floden lige ved siden af, var det virkelig perfekt.
Vi var yderligere så heldige, at vi kunne få maden leveret af dem også. Det var en kæmpe plus, da vi heller ikke har alverdens penge til at bruge, og maden er ofte den dyreste post.
Vores vielsesringe har vi allerede fundet
Vores vielsesringe har vi allerede fundet, men de er ikke købt endnu. Det er fra en lokalbutik i Vejle, hvor de har et rigtigt stort udvalg, og hvor både Simon og mine ønsker blev sammenbragt i et sæt.
Vi har valgt et designmæssigt enkelt sæt i hvidguld. Vores bager er heller ikke på plads endnu, men vi er blevet anbefalet et par stykker, som vi skal undersøge nærmere, bl.a. Gram bageri, som også vil være praktisk, da vi ikke selv har et køretøj.
Jeg har været i gang med at kigge på brudekjoler
Jeg har været i gang med at kigge på brudekjoler, og har fundet et, men den er desværre over mit budget på 5.000 kr., så jeg håber at finde noget andet. Indtil videre er den min back-up.
I den forbindelse har jeg overvejet messer, men er ikke helt sikker endnu. Jeg er ikke en stor fan af store forsamlinger.
Simon til gengæld skal først kigge på sit bryllupstøj
Simon til gengæld skal først kigge på sit tøj, når han kommer tilbage fra et semester ophold i Norge i forbindelse med sine studier. Han vil være hjemme igen i juni, så det giver ham 1,5 måned at finde noget.
Simon studieophold er faktisk også en grund til, at jeg ikke vil på messer, da de alle sker mens han er i Norge. Jeg vil gerne planlægge brylluppet med ham, så mange af tingene skal vi på plads allerede
inden han tager af sted i december. Vi har også fået bestilt de flotteste bryllupsinvitationer fra USA. Hendes design er så flot, at vi ikke kunne lade vær. De er elvisk inspireret.
Vi vil gerne vinde en bryllupsfotograf ved Vores Store Dag
Vi vil gerne vinde en bryllupsfotograf ved Vores Store Dag, fordi vi begge er studerende, og selvom vi har en opsparing, vil det være rart at kunne have fotografen hele dagen uden at tænke på prisen. Så vil vi også have råd til min kjole, som er 2,500 kr. over budgettet.
Selvom man selv vil være der og kan huske dagen, vil vi elske at have den dag foreviget i et album
Selvom man selv vil være der og kan huske dagen, vil vi elske at have den dag foreviget i et album, hvor man havde HELE dagen, fra vielsen til valsen. Som det er nu, vil vi kun have råd til et par timer.
Vi ville være evige taknemmelige, da det er en luksus, vi ikke kan unde os selv. Derudover har vi læst os frem til gode oplevelser og set de flotte billeder, så vi er ikke i tvivl at kvaliteten er på plads.
Venlig Hilsen Simon & Vildana